Kortet over den danske region fra NATO's pipelinerapport for 1960 tegnet op igen, med den senere udbygning af North European Pipeline System og de hændelser mod brændstofnettet, som øvelsen WINTEX-CIMEX 83 spillede ind.
| År | Hændelse |
|---|---|
| 1953 | Byggeriet af Jyske Rørsystem begynder i dybeste hemmelighed ved Aalborg lufthavn, som en del af NATO's infrastrukturprogram. Rørene blev svejset, røntgenfotograferet og isoleret, før de blev gravet ned. |
| 1955 | I januar er rørledningen og tankene fra Slice IV færdige, og pumpestationerne ventes klar i september. NATO foreslår at placere hovedkvarteret i Viborg, men Danmark vælger Frederikshavn. Første etape tages i brug om efteråret. Det er Danmarks ældste olieledning. |
| 1957 | Flyvevåbnet begynder at bruge ledningen. POL-Divisionens hovedkvarter på Gadholtvej 11 i Sulbæk står færdigt, og et brændstofindtag på havet 7 km ud for Frederikshavn tages i brug. |
| 1958 | Andet NATO-slutsyn 23.–27. juni: Frederikshavn Nord og Syd (hver 4 × 5.000 m³), boosterstationen i Understed, tankskibslosningen og Skrydstrup (4 × 1.250 m³). Ved det første syn i juli 1957 var Vestbjerg (15.000 m³), Karup og Vandel (hver 10.000 m³) og Tirstrup (5.000 m³) godkendt. I alt 85.000 af de programmerede 92.500 m³ er nu godkendt; resten er Hundested. Indtil oktober 1958 er ca. 330.000 m³ brændstof pumpet gennem systemet, med ca. 130 m³/t i 6"-ledningen. Slice IV–VI kostede i alt ca. £3,4 mio. |
| 1959–61 | Hundested-depotet (4 × 1.250 m³ jetbrændstof og benzin) tages i brug i maj 1959. NATO syner det 11. juli 1960, og fordi coasterne losser for langsomt, besluttes en boosterstation i havnen, der prøvekøres i december 1961. |
| 1960 | NATO's Pipeline Committee viser ledningen Frederikshavn–Vestbjerg–Durup–Karup–Ejstrup–Vandel–Skrydstrup. Kortet ovenfor. |
| 1960–66 | SACEUR-aftalen fra marts 1960 mellem NATO, Vesttyskland og Danmark fører til NATO-flådedepoter ved Frederikshavn og Korsør, bl.a. POL-tankene i Flade og ved Flådestation Korsør. NAFDEP oprettes 1 APR 1966. |
| 1961 | NATO's infrastrukturprogram Slice XII bevilger forbindelsen "Skrydstrup–Eggebeck": 48 km 6"-ledning og 1.250 m³ lager på dansk side, og 38 km 6"-ledning plus 4 km 4"-ledning til Leck flyveplads på tysk side. Den skal være færdig midt i 1963. NATO godkender flådens POL-depoter: 7.500 m³ ved Korsør (synet 14.–15. februar, rapport 25. april) og 15.000 m³ ved Købstrup/Flade (synet 16.–17. februar, rapport 26. april). Boosterpumpestationen ved Hundested prøvekøres første gang med produkt 15. december. NATO-syn 8. juni 1964. |
| 1962 | Ledningen Frederikshavn–Skrydstrup (321 km) er færdig, med 10 depoter på i alt 91.600 m³ og 13 pumpestationer. Systemet har ca. 65 civile ansatte og flytter 107.100 m³ brændstof ind i løbet af året. Under Cubakrisen flyttes brændstof fra Frederikshavn ud til flyvestationer og kaserner. |
| 1964 | I slutningen af marts tager den polske militærattaché på en officiel "turistudflugt" i Jylland. Den egentlige opgave er bl.a. at undersøge, hvor langt udbygningen af brændstofrørledningen i Jylland er nået (Slots- og Kulturstyrelsen, baggrundsnotat om Den Kolde Krigs anlæg, s. 22, efter Koldkrigsudredningens polske kilder). |
| 1964 | 6"-ledningen Skrydstrup–grænsen (42,5 km) står færdig med pumpestationer i Skrydstrup og Frestrup. NATO syner den 9. juni, og den fyldes med produkt første gang i august. |
| 1964 | Flådens brændstoflagre udvides: 2 nye tanke på hver 5.000 m³ ved Frederikshavn (Flade) og 1 på 5.000 m³ ved Korsør. NATO syner dem 7.–8. oktober. |
| 1964 | NATO syner kommunikationsnettet 2.–6. august: CHQ Gadholt, seks tankanlæg og fire pumpestationer (Durup, Ejstrup, Tirstrup, Understed). En kaj ved Handrupstrand er under opførelse. |
| 1964–67 | Ledningen forlænges til Nordtyskland og får navnet NEPS, da Vesttyskland kommer med i 1967. |
| 1965 | Et vægkort over systemet viser alle tankanlæg og pumpestationer fra Frederikshavn til Eggebek samt flådens lagre, med Esbjerg-anlægget stiplet som planlagt. Se "Oversigtskortet fra 1965". |
| 1965 | NATO's Slice XVII-plan (december 1965) foreslår et nyt indløbspunkt i Esbjerg, fordi offshore-fortøjningen ved Frederikshavn ikke kan klare det voksende behov, og dieseltanke i Karup, Vandel og Skrydstrup. I Tyskland skal ledningen forlænges fra Eggebek til Husum, Hohn og under Kielerkanalen til Hohenwestedt-området. Begge dele ventes færdige i 1967. |
| 1965–66 | Flådens spredte diesellager for Vesttyskland er færdigt 1. september 1965: 2 × 5.000 m³ i Vrangbæk, Durup og Tirstrup, forbundet via Understed. Ny ledning fra Tirstrup til Ebeltoft-molen. NATO syner det 10.–13. januar 1966. |
| 1967 | Ifølge Nordjyske (2015) hedder anlægget Jyske Rørsystem frem til 1967, hvor det omdøbes til NEPS (North European Pipeline System). |
| 1967–68 | NATO-molen ved Lyngsbæk i Ebeltoft Vig står færdig i april 1967 og tages i brug af den vesttyske flåde i december. NATO syner den 30. oktober 1968. |
| 1969 | Ny vestlig importrute er færdig: tankskibsterminal i Esbjerg Havn, 12"-ledning (9,6 km) til et nyt indløbsdepot på 30.000 m³ ved Guldager og 6"-ledning (54,4 km) videre til Vandel. Vandel, Karup og Skrydstrup får hver 5.000 m³ mere (i Skrydstrup som 2 tanke à 2.500 m³). Depoterne og pumpestationerne Ejstrup og Frestrup får ekstra sumptanke. Første import i slutningen af juli 1969. NATO syner anlæggene i november 1970. |
| 1971 | 27 lagertanke på 8 depoter får tankpejleudstyr, bl.a. fjernaflæsning ved Understed og Vandel. Vandel er udvidet til 6 tanke. |
| 1973 | SHAPE anbefaler at slette den vesttyske tank på 5.000 m³ i Korsør fra NATO's inventar, fordi der ikke er brug for den. Danmark opfordres til at overveje national brug. |
| 1973–74 | Oliekrisen truer ifølge NATO det danske forsvars kampberedskab. Danmark skærer forbruget af JP-4 og flybenzin med 33 % og fastholder den 30-dages krigsreserve. Uden ekstra indkøb ville jetbrændstoffet til militært brug kun række til 1. februar 1974. Alle nationale øvelser frem til udgangen af februar 1974 aflyses, og udenlandske styrker i Danmark skal medbringe deres eget brændstof. |
| 1977 | NATO's infrastrukturprogram Slice XXVIII afsætter IAU 20.000 til at planlægge en udskiftning af fortøjningsanlægget ud for Understed, hvor tankskibene losser til NEPS (DPC/D(77)21, projekt 87). |
| 1978 | Slice XXIX bevilger selve udskiftningen af fortøjningen ud for Understed: IAU 1,5 mio., med Danmark, Vesttyskland og Storbritannien som brugere (DPC/D(78)18, projekt 187). Samme slice giver to mindre beløb til nye sikkerhedshegn ved danske POL-anlæg. |
| 1981 | Slice XXXII (april) indeholder IAU 200.000 til at planlægge "Modify and Extend NEPS Danish Port" (projekt 556), en ny NEPS-ledning Heide–Hohn i Vesttyskland (IAU 3,3 mio.) og en udvidelse af brændstoflageret på Flyvestation Aalborg (IAU 440.000) (DPC/D(81)4). I juni skæres programmet ned, og Aalborg-projektet tages ud (IMSM-PAQ-341-81). |
| 1982 | NATO's militærkomité advarer om, at manglende penge har forhindret restaureringen af NEPS i Jylland og Slesvig-Holsten. Efter brud på ledningen er den ramte del isoleret, så 10 flyvepladser i Danmark og Tyskland ikke kan forsynes via ledningen. Flådebrændstof til Skagerrak og Kattegat er reduceret med 40 %, og meget af landstyrkernes brændstof i Sønderjylland er tabt. 550 km, resten af NEPS, er afskåret fra det vigtigste indløbspunkt fra søen. Teksten står allerede i Militærkomitéens udkast fra 19. oktober 1982 (IMSWM-PAQ-262-82), som opgør efterslæbet til IAU 14 mio. for restaurering af ledninger og tanke i NEPS og CEPS. |
| 1982–85 | Esbjerg Havn udbygges som indløbspunkt, og der bygges en sidegren til raffinaderiet i Fredericia. Depoterne i Vestbjerg, Karup og Vandel udvides med 6 tanke og 45.000 m³, klar 18. september 1985. Brugere: Danmark, Vesttyskland og USA. |
| 1983 | WINTEX-CIMEX 83 lader specialenheder sabotere ledningen over Limfjorden og pumpestationer ved Frederikshavn, Karup og Sdr. Jyndevad. |
| 1986 | NATO's infrastrukturprogram Slice 37 indeholder projektet "Connect NEPS to Civilian Pipeline and Refinery" mellem Fredericia og Vandel. Det er autoriseret, koster IAU 2,46 mio., har Danmark og Vesttyskland som brugere og ventes færdigt i 4. kvartal 1987. |
| 1987 | Slice 38 (godkendt juni 1988, PO/88/63) betaler en række mindre reparationer på NEPS i Danmark: nye tankbunde i Understed Syd (tank 7 og 8), på 4 lagre og 6 depoter, og 2 nye tanktage i Vestbjerg. I Tyskland skal et POL-depot i Wallsbüll ved Flensborg forbindes med NEPS. |
| 1988–90 | Slice 40 (1989) indeholder IAU 1,02 mio. til at forny NEPS i Danmark: nye manifolde i Understed Nord og Syd (over 30 år gamle), ny tankpejling i Skrydstrup og Handrup og ny elinstallation i Skrydstrup, alt forventet færdigt januar 1990. Hohn får en ny tank på 5.000 m³ (AC/4-D/3027). |
| 1987–88 | Ifølge Danmarks DPQ-svar til NATO (juli 1987) er der 45 dages brændstof til de allierede luftforstærkninger i den danske del af NEPS. En ledning til Shell-raffinaderiet i Fredericia er under opførelse og skal være færdig i 1988 som alternativt indløbspunkt. Udstyr til reparation af krigsskader (WAR DAM II) er bevilget under Slice 38 og ankommer fra sidst i 1988, så NEPS kan drives uden forsinkelser i 45 dages krig. |
| 1988 | NATO screener projektet "Replace Communication System in NEPS" under Slice 40 for IAU 289.000. Telefon- og telegrafsystemerne fra 1959 kan ikke længere sikre beredskabet, så omstillingsborde, telefoner, telegraf i Gadholt og kabler skal udskiftes. |
| 1990–91 | De fleste ansatte overgår til Flyvematerielkommandoen. Efter Murens fald flyver flyvevåbnet langt mindre, og i 1991 afskediges ti procent af medarbejderne. |
| 2000 | En tredjedel af medarbejderne forsvinder. |
| 2006 | I januar flytter administrationen fra Gadholt til Flyvestation Skrydstrup, og organisationen omdøbes til Forsvarets Depot- og Distributionsstruktur. |
| 2012 | 16. juli kl. 12.45 punkterer en hollandsk gravemaskine, der lægger Energinet.dk's gasledning Egtved–Frøslev, NEPS-ledningen ved Hellevad; ca. 1.100 t forurenet jord fjernes. 19. juli oplyser Forsvaret, at man i fire måneder har set korte trykfald på ledningen og mistænker tyveri. I november anholdes tre lettiske mænd mellem Grindsted og Holsted, sigtet for 27 aftapninger på ca. 1.000 liter fra marts til november. |
| 2012 | 16. juli: forsøg på olietyveri fra FDO's ledning Kalundborg–Hedehusene ved Knabstrup vest for Holbæk; ca. 7.000 liter løber ud i et vandløb. Få dage efter siger Forsvaret til DR, at også dets olieledning fra Frederikshavn til grænsen er udsat for tyveri, og at sikkerheden skal undersøges. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at Forsvaret afvikler sine oliedepoter, støttet af Enhedslisten og Radikale Venstre. |
| 2012 | Tankanlægget ved Lyngsbæk lukker, og Danske Olieberedskabslagre forlader også deres lager ved Lyngsbæk ved nytår. Molen rives ned i 2023. |
| 2012 | Ifølge Bangsbo Museum vedligeholdes rør og tanke stadig, og civile kan også bruge anlæggene. Hovedkvarterets bygninger rummer kunstcentret artnorth. |
| 2007–19 | Depot Vrangbæk er ude af brug i 2007. 28. januar 2014 meddeler Forsvaret, at Vrangbæk, Pol-Divisionen Nord (Understed Nord) og Pol-Divisionen Syd (Understed Syd) er under afvikling. Ved miljøtilsynet i 2019 er ingen af de tre i drift, men lukning er ikke endeligt besluttet. |
| 2013 | Forsvarets Materieltjeneste (FMT) opgør 28. maj 2013 Forsvarets olieoplag på 55 vejadresser fra Grønnedal til Bornholm. Af NEPS-anlæggene er Vestbjerg, Understed Nord, Vrangbæk, Karup, Vandel, Skrydstrup, Guldager og Korsør med, mens Durup, Handrup, Hundested, Understed Syd, Strø og Frydendal mangler. Listen har også Ryvangs Allé (2100 København Ø), Boeslunde Bygade og Vestenbækvej (Stensved), samt Ringkøbingvej (Skjern) og Skrællevej (Lemvig) nær de formodede DE og KL. |
| 2014 | Ledningen fra Hundested Nordhavn til Kikhavn-depotet tømmes og miljøsikres i december og sløjfes; Forsvaret afgiver ejerskabet (Sn.dk 2015). |
| 2015 | Nordjyske beskriver anlægget som ubrugt: der har længe ikke været olie i tankene, og det er tvivlsomt, om der kommer det igen. Ledningen kan teknisk set stadig bruges. Tankanlæggene, bl.a. det i Understed Skov ved Sæby, er stadig indhegnet og under militær kontrol. Avisen sammenligner byggeriets pris med Storebæltsbroen. |
| I dag | NEPS er stadig i drift under Drivmiddelsektionen i Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) i Vojens. Dele af systemet er udfaset siden Den Kolde Krig. |
13.–14. januar 1955 besøgte J.R. Shipley fra NATO's POL-sektion Danmark. Han mødtes med A. Skov, der ledede opførelsen af POL-anlæggene, og direktør Jagd fra forsvarets bygningsvæsen (AC/4-WP/42). Status dengang:
| Etape | Status januar 1955 |
|---|---|
| Slice IV | Alle tanke og selve rørledningen færdige. Pumpestationernes bygninger stod klar, og pumper og motorer skulle leveres fra april. Alle stationer ventedes færdige i september 1955. |
| Slice V | Byggeriet var i gang på alle godkendte tanke, og betonfundamenterne var støbt. Stålpladerne skulle leveres fra foråret, og tankene ventedes færdige i 4. kvartal 1955. Undtagelsen var tankene i Frederikshavn, hvor havneledningerne og stationerne i havnen stadig blev drøftet. Rørene var bestilt til levering i april. |
| Slice VI | Under projektering. Ingen ansøgninger om godkendelse endnu. |
Hvor skulle hovedkvarteret ligge? Danmark planlagde en POL-bestyrelse i København og et driftsselskab med hovedkvarter i Frederikshavn. Shipley foreslog i stedet Viborg, der lå mere centralt og var et godt kommunikationscenter. De danske militære myndigheder ville have kontrollen i Frederikshavn, fordi det var ledningens nordligste punkt og ville blive evakueret sidst. Shipley accepterede, at Frederikshavn kunne fungere, hvis planerne var for langt fremme. Hovedkvarteret endte i Gadholt ved Frederikshavn i 1957.
Bemanding: Danmark ansatte bevidst byggetilsynsfolk, der senere kunne blive formænd på anlæggene.
Kommunikation: Danmarks signaleksperter havde foreslået et telexsystem, som blev godkendt med ét tillæg: en tovejsfjernskriver til nødsituationer. Det blev drøftet, om forbindelsen til tankskibene ud for Frederikshavn skulle gå via søkabel eller radio. Shipley anbefalede søkabel med bærbar VHF som reserve. Det var den løsning, der stod i 1964.
Teknik: Rådgivende ingeniører var "Steensen and Barman", som rapporten skriver. Det er formentlig firmaet Steensen & Varming. NATO anbefalede bl.a. en ekstra underjordisk tank til JP4, fordi lagrene ikke var store nok til et helt batchskift. Hver tank fik sin egen ledning fra tankmanifolden, og der skulle være udtag til mellemliggende depoter, hvor stationerne håndterede to produkter.
NEPS er et rør- og tanksystem på ca. 650 km fra Frederikshavn gennem Jylland til den sydlige ende ved Kielerkanalen. Ca. 580 km ligger i Danmark. Systemet lagrer og transporterer diesel og flybrændstof til flyvestationer og kaserner og kan pumpe op til 800.000 liter fra Frederikshavn til grænsen på en arbejdsdag, svarende til omkring 24 tankbiler.
Gennem et samarbejde med Foreningen Danske Olieberedskabslagre kan NEPS også forsyne politi, læger, brandvæsen og ambulancer i en krise. Ledningen er markeret med orange pæle med gult skilt, og der gælder et servitutbælte på 10 m (5 m til hver side), hvor der ikke må bygges eller plantes træer.
NEPS er et af to multinationale systemer i NATO Pipeline System, der i alt er ca. 10.000 km langt gennem 12 lande med en lagerkapacitet på 4,1 mio. m³. Det andet er CEPS i Centraleuropa. NATO har drøftet at forbinde Polen til nettet via en ledning fra Nordtyskland til NEPS.
Den danske regionale myndigheds rapport til NATO for 1962 (AC/112-D/63, september 1963) giver det første samlede overblik over ledningsnettet med længder.
| Fra | Til | Længde | Status 1962 |
|---|---|---|---|
| Frederikshavn | Skrydstrup | 321 km | Færdig |
| Skrydstrup | Dansk-tyske grænse | ca. 50 km | Under opførelse (færdig 1964, 42,5 km) |
| Vrangbæk | Frederikshavn | 3 km | Under projektering |
| Durup | Tirstrup | ca. 85 km | Under projektering, ikke NATO-finansieret |
| I alt | 459 km | ||
| Anlæg | Færdige | Under opførelse | Under projektering |
|---|---|---|---|
| Depoter | 10 depoter, 91.600 m³ | 1.250 m³ (Skrydstrup) | 10.000 m³ diesel + 2 nye depoter med 20.000 m³ diesel, ikke NATO-finansieret |
| Pumpestationer | 13 | 1 | 1 |
| Losse- og lastefaciliteter | Frederikshavn, Aalborg, Tirstrup, Hundested og Frederikshavn Havn. Flådens lossefacilitet i Frederikshavn Havn skulle forbindes via flådens tankanlæg til Vrangbæk. | ||
Drift i 1962: ca. 65 ansatte, alle civile, på hovedkvarteret, depoterne og pumpestationerne. Det meste af personalet var med i Hjemmeværnet og havde håndvåben og ammunition på stedet. Opsynsmanden eller andet personale boede på eller tæt ved anlægget. Depoterne og pumpestationerne var camouflerede med træer, og hver fredag gik ugens pumpeprogram ud pr. fjernskriver.
Trafik 1962: 107.100 m³ ind (11.900 m³ autobenzin og 95.200 m³ jetbrændstof) og 123.100 m³ ud. Det svarer til ca. 19,3 mio. m³·km. Den gennemsnitlige beholdning var 67.400 m³. Der var endnu ingen diesel i systemet.
Durup–Tirstrup-ledningen og de 2 nye dieseldepoter er det spredte diesellager, der blev færdigt i 1965: Vrangbæk, Durup og Tirstrup. Ledningen fra Durup til Tirstrup er tegnet skematisk på kortet.
NATO synede kommunikationsanlæggene i det jyske POL-system 2.–6. august 1964 (rapport AC/4(PP)FA/561, marts 1965). Nettet bestod af et centralt hovedkvarter (CHQ Gadholt), seks tankanlæg og fire pumpestationer. Det var autoriseret til £24.302 under Slice IV(a) og V. Da projektet blev godkendt i 1955, regnede man kun med 2–3 kredsløb pr. pumpestation og tankanlæg. I 1964 krævede et anlæg 5–10.
Tallene nedenfor er det, der faktisk var installeret. Rapporten fandt systemet "næsten umuligt at bruge, særligt mens der pumpes", fordi forstærkningen i terminaludstyret var for svag. De eksplosionssikre lydkraftstelefoner, valgt ved et internationalt udbud i 1955, skulle udskiftes.
| Anlæg | Omstillingsbord | Lokaltelefoner | Lydkraftstelefoner | Fjernskriver | Forbindelse til skibe |
|---|---|---|---|---|---|
| CHQ Gadholt | 30 linjer + ekstra bord | 9 | – | 2 + telex | – |
| TF Vestbjerg | 10 linjer | 2 | 7 | 1 | – |
| TF Karup | 10 linjer + ekstra bord | 2 | 7 | 1 | – |
| TF Vandel | 10 linjer | 2 | 7 | 1 | – |
| TF Tirstrup | 10 linjer | 2 | 5 | – (telex ikke installeret) | – |
| TF Understed S | 10 linjer | 2 | 5 | 1 | – |
| TF Understed N | 10 linjer | 3 | 6 | 1 | – |
| PS Durup | 5 linjer | 1 | – | 1 | – |
| PS Ejstrup | 5 linjer | 1 | – | 1 | – |
| PS Tirstrup | 5 linjer | 1 | – | – | 0,8 km søkabel, bøje, VHF |
| PS Understed | 5 linjer | 2 | – | 1 | 5,2 km søkabel, bøje, VHF |
Kabler i alt: 69 parkm rene NATO-kabler og 133 parkm NATO-andel i fælles civile/NATO-kabler. Af de planlagte 96 parkm luftledning blev kun ca. 60 bygget, og 42 af dem blev senere erstattet af kabel. Ud over tabellen fandtes der alarmklokker, porttelefoner og pupinspoler. Rapporten staver Durup "Darup" på én side. Omstillingsbordene skulle oprindelig lejes af P&T, men det viste sig billigere at købe alle 11 borde for i alt 15.000 kr.
Et fotograferet vægkort mærket "1965" viser ledningen og alle anlæg med skematiske tegninger af tanke, pumpehuse og lossepladser. Tankene er farvet efter brændstof (diesel, benzin, kaldet mogas, AVTAG, AVGAS og flådens fuelolie), og størrelsen af cirklen angiver kapaciteten fra 250 til 10.000 m³. Størrelserne nedenfor er aflæst efter øjemål på fotoet og er omtrentlige. Kortet viser Esbjerg-anlægget stiplet som planlagt, og ledningen ender ved Eggebek med en stiplet fortsættelse mod syd. Det passer med situationen i 1965.
| Kode | Sted | Tanke 1965 |
|---|---|---|
| FR | Frederikshavn (Flade/Købstrup) | 5 × ca. 5.000 m³ flådebrændstof/diesel |
| VR | Vrangbæk | 2 × ca. 5.000 m³ diesel |
| UP | PS Understed | 3 små (benzin, AVTAG, diesel), losning fra tankskib |
| UN | Understed Nord | 4 × ca. 5.000 m³: 2 benzin, 2 AVTAG |
| US | Understed Syd | 4 × ca. 5.000 m³: 3 benzin, 1 AVTAG |
| VE | Vestbjerg | 4: 2 AVTAG, 2 benzin |
| AO | Aalborg | Kun pumpehus |
| DU | Durup | 2 × ca. 5.000 m³ diesel + 2 × ca. 300 m³ (AVTAG, benzin) |
| TI | Tirstrup | 2 × ca. 5.000 m³ diesel, 2 × ca. 2.500 m³ AVTAG |
| TP | PS Tirstrup | Pumpehus, losning fra tankskib |
| KA | Karup | 6 × ca. 2.500 m³: 2 AVTAG, 2 benzin, 2 diesel |
| EJ | Ejstrup | Kun pumpehus |
| VA | Vandel | 6 × ca. 2.500 m³: 2 AVTAG, 2 benzin, 2 diesel |
| HE | Helsingør (foreløbig) | 2 diesel/flådebrændstof, losning fra tankskib |
| KL | Klosterheden (sandsynlig) | 2 diesel + smøreolie, tankbil |
| DE | Dejbjerg (foreløbig) | 2 diesel + smøreolie, tankbil |
| RA | Ryvangen, Ryvangs Allé (antaget) | 2 benzin, tankbil |
| ST | Strø (863) | 3 benzin, tankbil |
| FY | Frydendal (862) | 2 benzin, 1 diesel, tankbil |
| ES / EP | Esbjerg (planlagt) | 5 tanke + pumpestation, stiplet |
| SK | Skrydstrup | 7: 3 AVTAG, 2 benzin, 2 diesel |
| FE | PS Frestrup | Kun pumpehus |
| LE | Leck | Afgrening, ingen tanke |
| EG | Eggebek | 6 × ca. 2.500 m³: 2 diesel, 2 AVTAG, 2 benzin |
| HU | Hundested | 4 × ca. 1.250 m³: 2 AVTAG, 2 benzin, losning fra tankskib |
| KO | Korsør | 4 flådebrændstof/diesel, heraf 1 større |
ST er Tankområde Strø (863) ved Skævinge, og FY er Tankområde Frydendal (862) på Vestsjælland. DE er formentlig Dejbjerg ved Skjern, og KL er sandsynligvis Klosterheden ved Lemvig (placeringen er omtrentlig). Kortet viser også et anlæg, som ikke er identificeret. HE er foreløbig placeret ved Færgevej 5 i Helsingør, hvor et luftfoto fra 1967 viser en anløbsbro. RA antages at være Ryvangen (Ryvangs Allé, 2100 København Ø): prikken ligger lige nord for Københavns bykerne tæt på kysten, og FMT's oversigt fra 2013 har stadig olieoplag på Ryvangs Allé, selv om forkortelsen efter kortets mønster snarere ville være RY. VC (måske VG; 2 små benzin, tankbil) ligger ved bykernens vestkant mod syd og er ikke identificeret.
Forsvarsministeriets svar til Folketingets Boligudvalg (BOU alm. del, spm. 189, 2019–20) lister Forsvarets ejendomme med nummer. POL-anlæggene har de samme numre som i NATO-rapporterne fra 1960'erne og 70'erne, og listen bekræfter flere af stedfæstelserne på kortet.
| Nr. | Navn 2019 | Ejendomsværdi 2019 (kr.) |
|---|---|---|
| 800 | POL (fællesnummer) | – |
| 802 | Pumpestation Understed | 2.136.555 |
| 803 | Tankområde Understed Nord | 1.699.168 |
| 804 | Tankområde Understed Syd | 761.732 |
| 806 | Tankområde Vrangbæk | 118.437 |
| 811 | Tankområde Vestbjerg | 1.252.881 |
| 812 | Pumpestation Aalborg Oliehavn | 66.852 |
| 815 | Tankområde Durup | 1.017.739 |
| 821 | Tankområde Karup | 995.793 |
| 825 | Pumpestation Ejstrup | 678.691 |
| 828 | Tankområde Guldager | 328.548 |
| 831 | Tankområde Vandel | 1.815.374 |
| 841 | Tankområde Skrydstrup | (kun driftsudgifter) |
| 845 | Pumpestation Frestrup | 344.613 |
| 852 | Tankområde Handrup | (kun driftsudgifter) |
| 861 | Tankområde Hundested | (kun driftsudgifter) |
| 862 | Tankområde Frydendal | 9.720 |
| 863 | Tankområde Strø | 87.156 |
| 1419 | Tankområde Korsør | 3.519.787 |
805 (Flade/Købstrup), 851 (PS Tirstrup) og Gadholt optræder ikke i listen og var formentlig afhændet før 2019. PS Understed (802) har stadig sit eget nummer og den største ejendomsværdi blandt NEPS-anlæggene (kun Tankområde Korsør er højere), hvilket kan tale for, at den lå på en selvstændig grund og ikke på Gadholt-matriklen.
NATO synede udvidelsen af flådens POL-lagre 7.–8. oktober 1964 (AC/4(PP)FA/509). Brugeren var Vesttyskland, og lagrene var adskilt fra NEPS. Udvidelsen var del I af projekt 75 under Slice XI: 45.000 m³ POL-lager i Jylland, programmeret 12. august 1960. Del I var 15.000 m³ særlig brændselsolie til flåden og 75 m³ smøreolie. Del II var 30.000 m³ dieselolie og 1.200 m³ smøreolie, som var under opførelse i 1964. Del II blev synet i januar 1966 (AC/4(PP)FA/696). Det var et spredt lager med 2 × 5.000 m³ diesel hvert sted i Vrangbæk (nyt depot), Durup og Tirstrup, i alt 30.000 m³. Det var færdigt 1. september 1965. Dieselen blev pumpet ind gennem NEPS-anlæggene ved Understed og fordelt i ledningen, så den ikke blev blandet med de andre brændstoffer.
Tankene var klar til brug, men den bilaterale aftale mellem Danmark og Vesttyskland var ikke færdig. NATO-teamet anbefalede at fylde dem så hurtigt som muligt.
| Lager | Før 1964 (Slice V og VII) | Udvidelse 1964 (Slice XI) | I alt |
|---|---|---|---|
| Frederikshavn (Flade/Købstrup) | 3 × 5.000 m³ (1961: 2 fuelolie, 1 diesel) | 2 × 5.000 m³ | 25.000 m³ |
| Korsør | 3 × 2.500 m³ (1961: 2 brændselsolie, 1 diesel) | 1 × 5.000 m³ | 12.500 m³ |
Rapporten fra oktober 1964 siger bare "Frederikshavn". Rapporten om flådestationen fra april 1964 kalder lageret "Købstrup", og Søværnsorientering 4/1991 kalder det "Flade". Købstrup ligger lige ved Flade Kirkevej, så det er samme anlæg. Mangler i 1964: maling i ventilkammeret, katodisk beskyttelse, jorddækning og beplantning til camouflage samt reservedele.
Under Slice XXXII/556 og XXXIV/330 blev tre depoter i "NEPS (Denmark)" udvidet: Vestbjerg, Karup og Vandel. Arbejdet blev afsluttet og taget i brug 18. september 1985 og synet 13.–14. maj 1986 (AC/4(PP)FA/4534, august 1988). Brugerne var nu Danmark, Vesttyskland og USA. Udvidelsen kostede 91,5 mio. kr. (IAU 3.470.510).
Ud over nye tanke fik depoterne nye pumper til forsyning af flyvestationerne, nødgeneratorer, slambassiner, fjernmåling af niveau og temperatur, nye veje og hegn. Ved hvert depots tanklastestation (TLS) blev der bygget en splintsikker grube til bundlastning.
| Depot | Nye tanke 1985 | Ny kapacitet | Pumper pr. ny tank | Nødstrøm |
|---|---|---|---|---|
| Vestbjerg | 1 × 5.000 m³ | 5.000 m³ | – | 2 × 100 kVA (flyttet) |
| Karup | 2 × 5.000 m³ | 10.000 m³ | 105 + 165 m³/t | 300 kVA Deutz |
| Vandel | 3 × 10.000 m³ | 30.000 m³ | 120 + 210 m³/t | 300 kVA Deutz |
| I alt | 6 tanke | 45.000 m³ |
Mangler ved synet: ingen beskyttelse mod trykstød i ledningerne til flyvestationerne, manglende nødstop for pumperne i de tre HP-pumpestationer, gruber der ikke var vindtætte, hegn uden udhæng og en ufærdig TLS-grube i Vandel.
I august 1971 fik 27 lagertanke på 8 steder i "NEPS (Danish portion)" tankpejleudstyr fra VAREC. Tankene ved Understed og Vandel fik fjernaflæsning: en pulskodesender ved hver tank og en modtager med display i pumpehuset. De øvrige fik direkte aflæsning ved tanken. Projektet lå under Slice XX, Serial 76 og kostede NATO IAU 18.189. Danmark meldte det klar til syn i september 1972, og NATO godkendte det i februar 1973 uden syn på stedet.
| Depot | Tanke | Pumpehuse | Aflæsning |
|---|---|---|---|
| Understed North | 4 | 2 (HP og LP) | Fjern |
| Understed South | 4 | 1 (HP) | Fjern |
| Vandel | 4 + 2 (Slice XVII) | 1 (HP) | Fjern |
| Vestbjerg | 2 | – | Direkte |
| Karup | 4 | – | Direkte |
| Skrydstrup | 5 | – | Direkte |
| Handrup (Tirstrup) | 2 | – | Direkte |
| Hundested (Sjælland) | 2 | – | Direkte |
De to ekstra tanke i Vandel fik deres pejleudstyr gennem et separat projekt (AC/4(PP)FA/1355) og indgår ikke i de 27. Rapporten nævner ingen pumpehuse ved depoterne med direkte aflæsning. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke fandtes.
I NATO's infrastrukturprogram Slice 40 (1989) står projektet "Replace Communication System in NEPS" (serie 1PL 1010-0), screenet i juli 1988 (AC/4-D/3025, bilag 3). Ifølge rapporten var telefon- og telegrafsystemerne i NEPS/Danmark installeret i 1959 og kunne ikke længere sikre ledningens operative beredskab. NATO støttede, at alt blev udskiftet:
Brugerne var Danmark, Vesttyskland og USA. Projektet var anslået til IAU 289.000, med autorisation forventet i 4. kvartal 1988. Det præcise antal apparater og kabellængder skulle fastlægges senere. NATO's statusrapport fra 1982 havde advaret om, at POL-kommunikationen ikke ville kunne klare krigsdrift uden modernisering.
| Sted | Type | Lag | Beskrivelse |
|---|